Peer Jensen er forebyggelsesbetjent og arbejder med SSP-arbejde i Hjørring Kommune.
Han har både talt med skolen og set videoen, hvor de to drenge slår ud efter hinandens ansigter med knytnæver. For ham vækker hændelsen ikke bekymring.
– Jeg kan ikke se, at det er specielt alvorligt, for hvis der var nogen, der ikke havde lyst til at deltage i det her, kunne man vende om og gå fra stedet, siger Peer Jensen.
I et frikvarter mødtes de to drenge på en gang, hvor de to gik løs på hinanden foran en stor forsamling af elever.
– Det er da en rigtig træls episode at være vidne til. Men dengang jeg gik i skole, kom man op og slås, og jeg kunne ikke forestille mig, at det er specielt anderledes nu om dage, lyder det fra Peer Jensen.
I Hjørring Kommune fortæller de, at alle parter i sagen er orienteret. Formanden for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Mai-Britt Beith (S), tager afstand fra episoden.
– Det kan vi ikke acceptere, jeg synes, det er voldsomt. Jeg synes ikke, at det er noget, man bør gøre som ungt menneske. Og det ser helt forfærdeligt ud i mine øjne, udtaler MaiBritt Beith.
Hos politiet har de ikke modtaget anmeldelser i sagen. Og de mener heller ikke, at der er grund til, at de griber ind.
– Der er ikke nogen, der er kommet til skade ved det her. Havde der nu været nogen, der havde fået slået tænder ud eller var kommet virkelig til skade, så kunne vi snakke om, at vi var oppe i en alvorlig sagsklasse. Det er det her ikke, siger Peer Jensen.
Link til tidligere artikel om sagen: Elever i arrangeret slagsmål på Sindal Skole
Kilde: TV2 Nord.
At komme op og slås – og at deltage i et arrangeret slagsmål er 2 vidt forskellige ting som INTET har med hinanden at gøre.
Jeg vil gerne spærge om, at i har erfaring om det får lov til at foregå på andre skole i kommunen. På min skole er der mindst 10 der har gangvagt/eller skolegårdsvagt, og vi tager det her meget alvorligt, hvis det sker
Søde politibetjent – man kan hverken sammenligne slagsmål – børnesyn – omstændigheder – samfundsopgaver med hvordan verden var for 30 år siden – desværre – I må anskue det med samtidens øjne, og her rejser sig helt andre problematikker der skal handles på end tilfældet var for 30 år siden – The World Moves – så se venligst problematikken i lyset af samtiden ?tak?