Politiet frigiver lydspor med røveren fra Sindal

Politiet frigiver nu et lydspor med røverens stemme, som føjer endnu en brik til signalementet af røveren fra Jyske Bank i Sindal.

24

Jyske Bank i Sindal var som tidligere omtalt fredag formiddag kl. 10.40 udsat for et knivrøveri, hvor en mand med lokal dialekt truede personalet til at udlevere et ukendt pengebeløb med en 30 cm lang kniv.

TV2 Nord har gennemset og gennemlyttet hele optagelsen, hvor røveren truer sig til pengene, i samme øjeblik han kommer ind i banken. Han nægter derefter, da personalet spørger, om de skal lægge pengene i en plasticpose.

– Så putter du sgu bare en patron i – det kender jeg godt, siger røveren til personalet, siger røveren, der har en tydelig nordjysk accent.

– Det tillægger vi ikke den helt store værdi. Vi har kigget på de tidligere røverier i området, og der er ikke umiddelbart noget, der falder i øjnene, siger vicepolitikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi, der står for efterforskningen.

– Men vi hører meget gerne fra folk, der kan genkende stemmen. Den er lige nu vores bedste spor sammen med billederne fra overvågningen, fortsætter han til TV2 Nord. Lydsporet kan høres via linket nedenfor til TV2 Nord.

Har man oplysninger, der kan bidrage til opklaringen, kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.

Link til lydspor: TV2 Nord

Tidligere signalement: Røveren fra Sindal

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments