Pigerne på U11 og U12 fra BTI har været til North Sea Football Cup

Masser af gode fodboldkampe for pigerne fra BTI ved turneringen North Sea Football Cup i Ringkøbing.

177

U12 pigerne fra BTI mødte A og B hold, men trods det lykkedes det alligevel at få en enkelt sejr i hus ved North Sea Football Cup i Ringkøbing.

– I nogle af de andre kampe var vi med i kampen, men der var også en enkelt, hvor vi bare var overmatchet. Det var dog skønt, at vi alligevel blev ved at kæmpe og at humøret forblev højt, fortæller træner Anders Engen.

– For U11 forløb turneringen næsten som et eventyr. Ubesejret og sikker førsteplads i puljen med en målscore på 17-1 vidner om en velfortjent semifinaleplads. Den blev så også vundet sikkert med 2-0 efter rigtig flot spillet kamp, forklarer Anders Engen.

I finalen ventede hjemmeholdet Ringkøbing, som pigerne i gruppespillet havde vundet 1-0 over i en tæt kamp. I finalen var BTI pigernes kræfter ved at være opbrugt, så her var det Ringkøbing, der løb med en 1-0 sejr.

– Trods nederlaget i finalen kan pigerne stadig være tilfredse og stolte over deres præstation, fastslår afslutningsvis Anders Engen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments