Fortuna har som bekendt det vel nok i mange år suverænt stærkeste og mest vindende klubhold for kvinder, men ikke alle deres hold er uovervindelige. Det beviste U13 pigerne fra Team Horne-Hirtshals, da de mandag aften vandt over deres jævnaldrende gæster fra Fortuna.
Ganske vist endte 1. halvleg uafgjort, men få minutter inde i 2. halvleg scorede Jasmin til 1-0. Bare et kvarters tid senere var det Helena, der øgede hjemmeholdets føring til 2-0. Kort tid før sidste dommerfløjt var det samme Helena, der slog sejren fast med en scoring til 3-0.
Foto: Victoria Skipper