Pia og René er overvældede over modtagelsen af Slagter Winther

Lørdag eftermiddag holdt Pia Rønn Larsen og René Ejstrup Larsen en hyggelig og overvældende velbesøgt reception i anledning af deres overtagelse af Slagter Winther.

1593

Der skal meget til at overvælde os i det nordvestlige Vendsyssel, men Pia Rønn Larsen og René Ejstrup Larsen er nok alligevel blevet overraskede over den utrolig varme modtagelse og ikke mindst ros, der er strømmet dem i møde efter deres overtagelse og genåbningen i onsdags af Slagter Winther.

Allerede på åbningsdagen måtte kølediskene fyldes indtil flere gange, men også efterfølgende har begejstringen hos byens borgere og kunderne ikke været til at tage fejl af, hvilket man kunne forvisse sig om ved lørdagens reception i butikslokalet, hvor Team Steen fra Åbyen samt et par varevogne fra SPAR på margrethevej holdt parkeret udenfor i Hjørringgade.

Indenfor stod gaverne fra forretningsforbindelser, venner og familie nærmest stablet på række og geled, mens gæsterne kunne nyde en lækker sandwich og et godt glas vin eller en sodavand, hvilket ikke forhindrede kunderne i at handle lystigt ind af de mange tilbud på hylderne samt i frysere og kølediske.

Kæmpe stort tillykke endnu en gang til byen samt til Pia og René!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments