Peter Skaarup besøger Hirtshals

Ved onsdagens generalforsamling blev Lone Hyldig genvalgt som formand for DF i Hjørring Kommune og afslørede blandt andet besøget af Peter Skaarup.

22

Dansk Folkeparis lokalafdeling for Hjørring Kommune havde onsdag generalforsamling. Lone Hyldig blev genvalgt som formand uden modkandidat.

– Jeg er meget glad for mit genvalg og den opbagning, jeg får fra vores medlemmer. De har klappet mig mange gange på skulderen og sagt, det er et godt stykke arbejde, jeg har lavet. Vi har endeligt fået ro, og vi er godt på vej frem, siger Lone Hyldig.

Det går ifølge den genvalgte formand også godt med byrådsgruppen, som er i færd med at forberede sig til valget i Hjørring. Lokalforeningen fortsætter deres hidtidige plan.

– Vi får besøg af Peter Skaarup tirsdag den 28. marts, hvor vi skal til Hirtshals og høre lidt om de udfordringer, de har blandt andet efter nedlæggelsen af politistationen. Vi har et møde med Nordjyllands Politi, tilføjer Lone Hyldig.

– Jeg kommer for at lytte til både borgere og myndigheder for at danne mig et indtryk af, hvordan vi på Christiansborg, med de budgetbegrænsninger vi står med, kan gøre tingene bedre, siger Peter Skaarup.

Ud over det skal lokalafdelingen af DF afholde møde på Knivholt i Frederikshavn i slutningen af maj, hvor de er gået sammen med Brønderslev, Læsø og Frederikshavn.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.


Foto: Dansk Folkeparti.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments