Peter har fået krudt i rumpen hos Bygma

Peter Jensen er hurtig som angriber på førsteholdet hos Hirtshals Boldklub, men det er imod intet at regne, når han som nu har fået krudt i rumpen med fyrværkerisalget hos Bygma i Hirtshals.

119

Allerede da FlaskePostens udsendte træder ind ad døren, får vi øje på Peter Jensen, som i disse dage ikke længere har julelys, men fyrværkeri i øjnene og krudt i rumpen, når han render rundt omkring alt det opstillede af slagsen i det store butikslokale hos Bygma i Hirtshals.

peter_nytaar_bygma_flaskeposten_3

Da vi beder ham om at finde noget af det fyrværkeri frem, som han selv vil vælge til en festlig nytårsaften, virker han da også målrettet og griber straks som det første fat i en kæmpe såkaldt Håndværkerpakke. Her er virkelig samlet noget af det tunge skyts til far og søn.

Den slags skal naturligvis bruges forsvarligt udendørs, men da vi spørger den lokale fyrværkerimester, om ikke der er noget, han kan demonstrere indendørs, tøver han ikke mange sekunder, før han langer ud efter et rør på størrelse med en af militærets bazookaer og fyrer den fluks af op imod loftet.

peter_nytaar_bygma_flaskeposten_2

Konfettikanonen går af med et behersket knald, men ud ad det store rør ryger der et overflødighedshorn af farverigt og smukt spraglet pynt, hvoraf meget af det slynger sig omkring lysstofrør mange meter over vores hoveder. Sådan en kanon burde kunne gøre indtryk på alle ved nytårsbordet, men sigt for alt i verden opad.

Den lokale Bygma har kort fortalt et imponerende sortiment af alt det bedste fra H. C. Andersen Festfyrværkeri. Lige fra heksehyl og mindre effektrør samt fontæner til nogle virkeligt tunge batterier og heftige raketter. Flere end et halvt hundrede forskellige slags artikler er med omhu blevet udvalgt af Peter Jensen.

– Vi har åbent denne onsdag, torsdag og fredag fra klokken 9.00 til 17.30 og selvfølgelig lørdag  fra klokken 9.00 til 14.00, fastslår afslutningsvis Peter Jensen.

Fem vigtige fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller
  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  5. Gå aldrig tilbage til en fuser

Video: H. C. Andersen Festfyrværkeri.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments