Af Peter Duetoft
Medlem af Hjørring Byråd
Socialdemokratiet
Man kan jo undre sig over, hvordan et menneske på een gang vil kæmpe for folks frihed – og så samtidig forbyde dem at tro på en stor religion. Det lyder jo da hult!
Man kan jo også undre sig over, hvordan et parti, hvis hovedformål er at overtræde grundloven, kan blive opstillingsberettiget. Trosfrihed er een af de grundlæggende frihedsrettigheder i vor Grundlov fra 1849. Den vil nogle altså nu fjerne.
Man kan selvfølgelig trøste sig med, at man ikke bare lige kan ændre Grundloven. Men det ændrer jo intet ved, at den kommende valgkamp vil blive utrolig rå. Og at der igen og igen vil blive sagt og gjort ting, der vil såre rigtig mange danskere. Det er jo det, der er hovedproblemet – for selve forslaget, kommer man ikke igennem med så længe den nuværende Grundlov gælder.
Der var en gang i Europa folk, der ønskede at sende mennesker med den “forkerte tro og race” ud af landet, ville forbyde en hel religion, ville fratage mennesker af den “forkerte race” statsborgerskab og fundamentale rettigheder. Jeg have ikke troet, at den slags diskussioner skulle komme igen, når man så resultatet sidste gang.
Derfor er der god grund til at erindre om de danske biskoppers hyrdebrev, der blev oplæst i alle landets kirker 3.oktober 1943. Du kan læse det nedenfor. Punkt et handler naturligvis om datidens forfulgte jødedom. Men punkt to og tre er også relevante i dag og for relationen til alle religioner. Det ene punkt understreger kristendommens forhold til anderledes tænkende og punkt tre vore grundlovssikrede rettigheder.
Se, det er fundamentet for den danskhed og det danske samfund, mange af os tror på – og som igennem århundreder har givet respekt i omverdenen og fremgang herhjemme. Det skal forhåbentlig ikke løbes overende af fanatiske og rabiate partier.
HER ER HYRDEBREVET FRA BISKOPPERNE:
Den danske Kirkes Stilling til Jødespørgsmaalet.
Overalt, hvor der rejses Forfølgelse af Jøder som saadanne af racemæssige eller religiøse Grunde, er det den kristne Kirkes Pligt at protestere derimod.
1. Fordi vi aldrig vil kunne glemme, at Kirkens Herre, Jesus Kristus fødtes i Bethlehem af Jomfru Maria i Følge Guds Forjættelse[1] til hans Ejendomsfolk[2], Israel[3] [4]. Jødefolkets Historie indtil Kristi Fødsel rummer Forberedelsen til den Frelse, Gud har beredt alle Mennesker i Kristus. Dette kendetegnes ved, at det gamle Testamente er en Del af vor Bibel.
2. Fordi Forfølgelse af Jøder strider imod den Menneskeopfattelse og Næstekærlighed, som er en Følge af det Budskab, Jesu Kristi Kirke er sat til at forkynde. Kristus kender ikke Personanseelse, og han har lært os at se, at ethvert Menneskeliv er dyrebart i Guds Øjne. ”Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle er i een i Kristus Jesus.”(Gal, 3, 28)[5]
3. Fordi det strider imod den Retsbevidsthed, som raader i det danske Folk, nedfældet i vor dansk-kristne Kultur gennem Aarhundreder. I Henhold hertil har alle danske Statsborgere efter Grundlovens Ord lige Ret og Ansvar for Loven og Religionsfrihed samt Ret til at udøve vor Gudsdyrkelse efter Kaldelse og Samvittighed og saaledes, at Race og Religion aldrig i sig selv kan blive Anledning til, at et Menneske berøves Rettigheder, Frihed eller Ejendom. Uanset afvigende religiøse Anskuelser vil vi kæmpe for, at vore jødiske Brødre og Søstre bevarer den samme Frihed, som vi selv sætter højere end Livet.
Der findes hos den danske Kirkes Ledere en klar Forstaaelse af vor Forpligtigelse til at være lovlydige Borgere, som ikke utidigt sætter sig op mod dem, der øver Myndighed over os, men samtidig er vi i vor Samvittighed bundne til at hævde Retten og protestere imod enhver Krænkelse; derfor vil vi i givet Fald utvetydigt vedkende os Ordet om, at vi skal adlyde Gud mere end Mennesker.
På Biskoppernes Vegne
H. Fuglsang Damgaard
29/9 1943
