Person i livsfare efter eksplosion i fyr ved Tårs

Fredag formiddag kom to personer til skade, da et fastbrændselsfyr eksploderede på en landejendom ved Tårs. Den ene er i livsfare.

2346
Foto: (arkiv): Per Frank Paulsen.

Nordjyllands Politi fik en anmeldelse fredag formiddag klokken 10.50 om en eksplosion på Tidemandsholmsvej 112 ved Tårs.

Eksplosionen var sket i et fastbrændselsfyr på en landejendom, og den var så kraftig, at den blæste en port ud, som ramte to personer.

– Der er sandsynligvis tale om en røggaseksplosion. Den ene blev slået kortvarigt bevidstløs, mens den anden fik svære hovedlæsioner og er i livsfare efter at være blevet ramt, fortæller Per Jørgensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Begge tilskadekomne blev kørt med eskorte til Aalborg Universitetshospital. Nu skal tekniske undersøgelser afklare hvordan eksplosionen kunne finde sted.

Foto: Per Frank Paulsen.
Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments