Per Møller (C): Godt nyt til vores erhvervsliv, men vi skal videre…

...og derfor foreslår den Konservative Byrådsgruppe en umiddelbar iværksættelse af planlagte istandsættelsesarbejder for 2020 på skoler og daginstitutioneri Hjørring Kommune.

576
Den konservative byrådsgruppe med Kim Bach, Mette Jensen og Per Møller. Foto: Arkiv.

Forslaget fra den Konservative Byrådsgruppe er sendt som til Byrådet og direktionen hos Hjørring Kommune.

– Jeg forventer, forslaget behandles ved førstkommende møde i Økonomiudvalget, oplyser det konservative byrådsmedlem Per Møller, som også er 1. viceborgmester i Hjørring Kommune.

Forslaget skal sættes i værk der, hvor det giver mening, lyder det og fortsætter:

“Da der for tiden ikke er børn og måske blot meget lidt personale på disse institutioner, stiller Den Konservative Byrådsgruppe dette forslag om umiddelbar iværksættelse af planlagte arbejder nu, hvor håndværkerne kan komme til, og navnlig også for at yde håndværksvirksomhederne det umiddelbare likviditetsmæssige løft, som kommunen rent faktisk kan give, og som falder “på et tørt sted”, nu hvor samme håndværksvirksomheder oplever aflysninger og udskydelser.

Initiativet skal holdes inden for gældende rammeaftaler. Desuden holdes initiativet inden for budget 2020, og forslaget skal ses som et led i partiets overordnede erhvervsvenlige politik på området og som et konkret forslag i den aktuelle situation.”


Link til tidligere artikel

Betalinger til private virksomheder fremrykkes af Hjørring Kommune

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments