Per Frost & Band i Kulturhus Løkken

Artiklen her med foromtale af koncerten i Kulturhus Løkken er skrevet af Jonna Liv Jensen  med elementer fra artikel i Jyllands-Posten af Jørgen Rye og fra Gaffa anmeldelse af Jan Opstrup Poulsen. 

82

Guitaristen Per Chr. Frost har været på banen siden 1968 og har medvirket på et utal af danske udgivelser, men er mest kendt som medlem af Gnags.

Seneste album hedder The Calling. Albummet er rigt på uovertruffen teknik og et uhyre bredt musikalsk repertoire. Ingen tvivl om, at Per Chr. Frost er rundet af bluesrocken, og det er også på denne bane, at The Calling fungerer bedst. Han gør det udmærket som en dansk udgave af Eric Clapton, ikke mindst takket være sit overbevisende guitarspil. Albummet åbenbarer også Gnags’ hang til reggaepop, som er rigt repræsenteret her. Og så skal han også lige brillere med guitaren i instrumental fusionsrock.

»Lidt mere overblik. Lidt mere overskud. Pauserne de rette steder. Bedre timing. Ikke bange for roen i musikken.«

Sådan lyder en håndfuld bud på den musikalske erfaring, man kan samle op undervejs i et 50 år langt musikliv.

I Cuba siger de vistnok, at man kan være en talentfuld musiker som 50-årig, godt på vej som 60-årig, men først færdigudlært som musiker som 70-årig.

Så han er der ikke helt endnu, den 63-årige guitarist Per Frost.

Hvor et Gnags-job kan være 40.000 mennesker til en festival, var der  rundt regnet 40 mennesker, der gad at høre Per Frost med band en regnfuld onsdag aften på Paletten i Viborg. Og hvad tænker man så?

»Man når jo at tænke, hvad laver jeg egentlig her, men vi fik sat stedet op med hyggelige borde, og jeg ved erfaringsmæssigt, at hvis vi formår at forløse musikken, bliver det en god aften for alle i rummet. Og det gjorde vi virkelig, og en hel masse kom hen bagefter og snakkede og takkede. De var så glade, og jeg endte med at køre superglad hjem,« siger han med tilføjelsen:

»Sådan er det. Mit største kick er stadig at være ude at spille. Jeg er så meget en spillemand.«

Hans oplevelse er, at det ikke nødvendigvis er størrelsen af et job, der afgør, hvor godt det bliver.

»En onsdag i Viborg kan være lige så god som en Gnags-koncert på Roskilde Festival. Det handler om at skabe en oplevelse i et rum, og på de mindre steder kommer man meget tættere på publikum.«

For ham bliver 2018 et år, hvor der også er plads til de mindre spillesteder.

Her i 2018 er det netop at Kulturhus Løkken byder bandet velkommen med et højt hurra og et nyt musikanlæg til at favne det rutinerede band og netop de helt intime former. Netop noget helt unikt som tilbydes i Løkken.

KHL har har netop modtaget positiv respons på en fondsansøgning fra SE fonden.

Bestyrelsen i KHL udtrykker stor glæde og taknemlighed.

Det store beløb på knap 80000 kr. gør, at mange ønsker nu kan opfyldes. Deriblandt et nyt lydsystem som netop på aftenen hvor Løkken besøges af Per Frost og band planlægges taget i brug.

Torsdag den 20. september kl. 19.30 står Per Frost og bandet, der består af Henrik Møller Pedersen, bas, Peter Dencker, keyboard og Lars Daugaard på trommer, netop på scenegulvet i Kulturhus Løkken.

Billetter er som sædvanligt til salg på www.billetten.dk ligesom der en god rabat indlagt for medlemmer af Kulturhus Løkken. Hvis der er billetter tilbage sælges de også i døren.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments