Per Arnoldi på Børglum Kloster

Per Arnolid udstiller fra den 4. april til den 23. august på Børglum Kloster.

106

Per Arnoldi har været rundt i de yderste hjørner i sit lange liv og sit store værksted i Raadvad for at finde værker, der kunne give et rigt billede af hans rastløse virksomhed, spredt over mange genrer.

Malerier, skulpturer, tegninger, grafik, plakater, porcelæn,keramik,scenografi, farvesætninger… men også bøger, foredrag, journalistik, debat , optræden med egen Jazztrio samt radio og TV.

Børglum Kloster viser derfor malerier helt tilbage fra 1959 til spritnye værker fra værkstedet 2020. Arnoldi har arbejdet i over 28 lande og udstillingen vil i fotos dokumentere flere af de fjerne indsatser i både Japan, USA og Europa.

Skulpturerne omfatter både ældre udkast og hans helt nye projekter til nationale monumenter, som for eksempel mindesmærket for de faldne krigssejlere i WW2, som Dronningen afslørede september 2017 i Mindelunden i Ryvangen ved København.

Således prøver udstillingen at komme godt “ ud i krogene”…selvom det med så omfattende et værk næsten er en uendelig opgave.

Tusinder og atter tusinder af eksempler på hans kunst er spredt vidt ud i verden. Alene de over 600 internationale plakatopgaver, hver trykt i store oplag, har udbredt kendskabet til hans særlige meget klare og moderne stil”.

Udstillingen kan opleves fra den 4. april til 23. august 2020 på Børglum Kloster.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Rikke Kirstine Lomholt
4 år siden

WOW et scoop – det kan man ikke andet end at glæde sig til 🙂