Pensionsråd fra BDO i Hirtshals

Indbetal til pensionen, inden nytårsraketterne springer, lyder rådet fra Lasse Toft hos BDO i Hirtshals.

321
Lasse Toft fra BDO i Hirtshals.

Selvom de fleste nok er optaget af andre ting end skat her i december måned, kan det være en god idé at overveje, om der er noget, der med fordel kan gøres inden årets udgang. Sådan lyder opfordringen fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.

Ekstra indbetalinger til pension er som sædvanlig det mest interessante, hvis man i sidste øjeblik vil nedbringe sin skat for 2019, men der findes også andre ting, som kan være interessante at overveje.

Tjek din forskudsopgørelsen for 2019
Hvis du ikke tidligere har gennemgået din forskudsopgørelse, kan det være en god idé at gøre det nu, så eventuelle rettelser kommer på plads, inden skattekortet tages i brug ved første lønudbetaling i 2020.

– Hvorvidt du bør ændre i forskudsopgørelsen, afhænger ikke bare af dine konkrete indkomstforhold, men også af om du fx gerne vil være sikker på, at din årsopgørelse for 2019 kommer til at udvise overskydende skat, siger Lasse Toft, der er partner og statsautoriseret revisor hos BDO i Hirtshals.

Det er særligt ændringer i fradrag, som er vigtige at være opmærksom på, lyder der fra Lasse Toft. Heriblandt er der en del punkter, som danskere ofte glemmer, men som kan være interessante at forholde sig til, fx at der i 2019 blandt andet kan opnås skattefradrag for bidrag til velgørende formål på op til 16.300 kr.

– Har du en beholdning af børsnoterede aktier, som er købt for frie midler, og er nogle af aktierne faldet i værdi siden købet, kan det ligeledes være interessant at sælge disse, hvis du tidligere på året har solgt aktier med gevinst. Tabet kan nemlig i så fald modregnes i gevinsten, fortsætter Lasse Toft fra BDO i Hirtshals.

Indbetalinger til pension og aldersopsparing
I 2019 gives der fradrag i den personlige indkomst for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter med beløb op til 55.900 kr. Heri indgår også indbetalinger fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Fradraget har en skatteværdi på op til omkring 56,5 %. Der er ikke noget loft for indbetalinger til livsvarige livrenter, når aftalen om indbetalinger til en sådan ordning omfatter en periode på mindst 10 år.

Fra i år er der indført regler om et særligt pensionsfradrag, der gives for pensionsindbetalinger op til 71.500 kr. om året. Indbetaler du mindre, har du altså mulighed for at opnå en yderligere lille skattemæssig fordel ved at indbetale ekstra. Der er tale om et teknisk beregnet fradrag, som automatisk kommer til at fremgå af din årsopgørelse

I 2019 kan der som udgangspunkt kun indbetales op til 5.200 kr. til en aldersopsparing. Sådanne indbetalinger giver ikke skattefradrag, men er alligevel interessante, fordi afkast beskattes lavt, ligesom udbetalinger til sin tid ikke beskattes og – nok så vigtigt – ikke modregnes i offentlige ydelser. Nærmer du dig folkepensionsalderen, kan du dog i 2019 indbetale op til 48.000 kr. på en aldersopsparing. Den grænse gælder fra og med kalenderåret fem år før det år, hvori du når folkepensionsalderen.

Danskerne lever længere

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i de seneste år er sket en stigning i middellevetiden. Det betyder, at 60-årige mænd nu har udsigt til 15 år på folkepension, mens tallet for kvinder er 18 år. Det svarer til et gennemsnit på 16,5 år og er to år mere end udgangspunktet, da velfærdsstaten blev indgået.

– Danskerne lever længere, og det tyder på, at denne udvikling kun vil fortsætte. Det betyder, at vi som lønmodtagere nu skal til at forholde os til at være længere på arbejdsmarkedet og i den forbindelse være endnu mere opmærksomme på områder som skat og pension, hvis vi har et ønske om at sikre os selv økonomisk efter pensionsalderen, siger Lasse Toft.

Kort om BDO

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab er et danskejet revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited – et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse – og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger mere end 1.250 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 90.000 medarbejdere i mere end 165 lande.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments