Peder Hvelplund (Ø): Folketingsvalget er et klimavalg!

Man kan ikke både være grøn og sort på een gang, fastslår i dette debatindlæg Peder Hveplund fra Enhedslisten.

60
Foto: Jens Kranen Photography.

Af Peder Hvelplund

Folketingskandidat Enhedslisten
Lønstrup

Folketingsvalget er et klimavalg!

Sådan lyder det næsten samstemmende fra alle partier!

Jeg er helt enig. Vi ER den generation der kan forhindre både klima- og biodiversitetskrise.

Men det kræver handling nu!

Derfor er det paradoksalt at alt imens S og resten af højrefløjen taler pænt om klimaet, fortsætter de planlægningen af en klimabelastende og miljøødelæggende 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

Der ødelægger værdifuld natur og øger trafikbelastningen.

Man kan ikke både være grøn og sort på een gang!

Jeg har stillet en række spørgsmål til ministeren – inden valget blev udskrevet – om ministeriet vil sikre at en fremtidig VVM-redegørelse kommer til indeholde klimaansvarlige alternativer!

Klimaudfordringerne får naturligvis konsekvenser for hvordan vi skal planlægge infrastrukturinvesteringer i fremtidens Nordjylland.

Ellers bliver grønne ord til sort snak!

Billedet viser i øvrigt en række fremsynede nordjyder da de tog initiativ til en samlet borgerbevægelse mod en Egholmforbindelse!

1) Vil ministeren bekræfte at opdateringen af VVM-redegørelsen for den 3. linfjordforbindelse kommer til at indeholde det såkaldte nul-alternativ og hvis dette ikke er tilfældet vil ministeren tage initiativ til at nul-alternativet medtages i VVM-redegørelsen?

2) Vil ministeren tage initiativ til at opdateringen af VVM-redegørelsen for den 3. limfjordforbindelse kommer til, at indeholde et alternativ hvor den kollektive trafik opgraderes således at den 3. linfjordforbindelse bliver unødvendiggjort?

3) Vil ministeren redegøre for om opdateringen af VVM-redegørelsen for den 3. limfjordforbindelse omfatter en opdatering af trafiktal på baggrund af en forventet øget brug af delebilsordninger?

4) Vil ministeren redegøre for om opdateringen af VVM-redegørelsen for den 3. limfjordforbindelse omfatter en opdatering af trafiktal på baggrund af skærpede krav til miljøzoner som regeringen har fremført i regeringens klimaplan samt som behandles ved lovforslag 191?

5) Vil ministeren redegøre for om opdateringen af VVM-redegørelsen for den 3. limfjordforbindelse kommer til at omfatte en forventet omstilling af den samlede bilpark fra fossile brændstoffer til el?

6) Vil ministeren redegøre for hvad den grønne omstilling af bilparken vil betyde for samfundsøkonomiske forrentning af den 3. limfjordforbindelse hvis den samlede bilpark i 2040 udelukkende er elbiler?

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Paw Rytter
5 år siden

7) Vil ministeren redegøre for hvilke trafikpædagogiske tiltag, der er taget til lære nordjyderne, at man kan undgå trafikpropper, hvis man holder afstand på motorvejen, så der er plads til at den tilkommende trafik kan flette ind?