Paw Rytter: Hvornår har de fået nok hos Hjørring Kommune?

En borgerhenvendelse til Slots- og Kulturstyrelsen har afsløret, at Jysk Vindenergi har vildledt Hjørring Kommune, skriver i dette debatindlæg Paw Rytter.

822
Foto: Paw Rytter.

Af Paw Rytter
Christiansdalsvej 83
Vrå

I en mail sendt til formand for Teknik- og Miljøudvalget Søren Smalbro og direktøren for Teknik og Miljøforvaltningen Andreas Duus den 15.11.2018 påstår Casper Mikkelsen fra Jysk Vindenergi, at firmaet har været i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen.

I mailen konkluderer Casper Mikkelsen, at hverken Slots- og Kulturstyrelsen eller Aalborg stift vil modsætte sig, at Hjortnæs ll projektet bliver realiseret. Problemet er bare, at Slots- og Kulturstyrelsen på intet tidspunkt har modtaget nogen henvendelse fra Jysk Vindenergi, hverken telefonisk eller pr. mail. Tvært imod afviser Slots- og Kulturstyrelsen kategorisk, at der har været nogen som helst kontakt mellem styrelsen og Jysk Vindenergi.

Udefra set virker det som om, Jysk Vindenergi tror, at Hjørring Kommune har lyst til at medvirke i rollespil inspirereret af tv-serien House of Cards.

I stedet for at spille med åbne kort, spilder Jysk Vindenergi kommunens tid med numre og fiduser. Hvornår har Hjørring Kommune fået nok?

4 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Jens Jørgen
5 år siden

Ups igen en brøler gad nok vide hvor mange usandheder der findes i det her projekt

Svend Harbo
5 år siden
Reply to  Jens Jørgen

Nok mange 🙁

Rikke Kirstine Lomholt
5 år siden

Ja, det bliver godt nok en lang omgang i planklagenævnet, hvis Hjortnæs går videre.

Frank Bundgaard Nielsen
5 år siden

Den information må klassificeres som afgørende nyt i sagen, og udgør dermed det grundlag Søren Smalbro efterlyser for at ændre sin holdning til Hjortnæs II.