Af Paw Rytter
Christiansdalsvej 83
Vrå
Det spørgsmål burde Hjørring byråd have tænkt over, inden de nye retningslinjer for opstilling af vindmøller blev vedtaget. Men det gjorde man ikke. Sandsynligvis overvejede man det end ikke. Måske fordi ideen om lokalt forankrede vindmølleprojekter er for selvfølgeligt rigtig til at udsætte for noget så grovkornet som simple kendsgerninger.
Men kendsgerningerne er simple. Og grovkornede. Siden 2009 har vindmølleprojekter været pålagt at tilbyde lokale medejerskab på særligt attraktive vilkår. Således dikterer loven om vedvarende energi, at 20% af et vindmølleprojekt skal tilbydes til kostpris til borgere indenfor en radius af 4,5 kilometer. Og når de ikke rydder bordet, går tilbuddet videre til borgerne i kommunen som sådan. Denne ordning kaldes køberetsordningen.
Umiddelbart skulle man tro, at der ville være rift om de billige andele, men Energistyrelsens tal viser, at det ikke har været tilfældet. Ifølge en opgørelse er mindre end halvdelen af de udbudte andele blev afsat i perioden 2009-2017.
Netop nu forsøger Jysk Vindenergi og LE34 at få Hjørring byråds velsignelse til at udvikle og etablere Hjortnæs ll, en vindmøllepark tæt på Børglum Kloster, et af kommunens mest signifikante landemærker. Projektet er blevet markedsført af LE34 som særligt lokalt forankret i kraft sin relation til Hjortnæs Møllelaug.
Ifølge referater fra Hjortnæs Møllelaugs generalforsamling har Jysk Vindenergi givet andelshaverne i Hjortnæs Møllelaug forkøbsret til 6.873 andele i Hjortnæs ll. Umiddelbart lyder det måske af meget, men det er det ikke. Faktisk svarer det til en ejerandel på under 6%. Altså en uanseelig udvidelse af den forkøbsret på 20%, som Jysk Vindenergi i forvejen er forpligtet til at tilbyde lokalt.
Hjortnæs ll er ikke det første vindmølleprojekt Jysk Vindenergi forsøger siger med. Senest har de stået bag vindmølleparken Østrup lidt uden for Pandrup. Der var den lokale opbakningen til at overse. Kun lidt over halvdelen af de 20% blev afsat. Og ved projektet inden da, Nejst ll i Brønderslev kommune, var tilslutningen minimal. Kun 212 andele ud af 5478 endte med at blive solgt under køberetsordningen.
Det kan som bekendt ikke betale sig at diskutere med kendsgerninger. Og det er en kendsgerning, at det er mere end svært at få lokal opbakning til vindmølleprojekter gennem medejerskab.
Langt de fleste lokale vil ganske enkelt ikke have noget med projekterne at gøre. Hvorfor mon? fristes man til at spørge.
Mht at få ejerskab, er det ikke noget alle opdager inden for 4.5 km grænsen. Da der ikke kommer nogen information direkte til de indvolverede.
Og ej alle der lige ligger med 10-100 tusinde kr. Der står vindmøller på. Hvis en mølle ligger på ca. 30 mill. Pr. Stk. Så er det med den lokale forankring blot blændværk… i de områder møllerne opstilles, er jo ikke lige op at en storby ? så igen ført bag lyset i store ord, fra vindmølleindustrien og folketinget
Kære Paw! Hvor det godt at du forfølger data og kendsgerninger mht den betændte mølleindustri. Det er indlysende at vi lokale ikke vil eje eller have disse gigantiske, støj-og stressfremkaldende industrianlæg. Derfor kan de aldrig blive “lokalt forankret”. Vi tror at politikerne er ved at vågne op- og kan forstå at kæmpemøller skal placeres hvor de ikke skader omgivelserne. Mvh Hanne Larsby&Peder Knudsen.
Hvad med 4 stk 150 meter møller indenfor bygrænsen på Hirtshals havn. Sover de i Hirtshals, er de ført bag lyset eller er de totalt uvidende om hvad der rammer dem?
Skarp iagttagelse Paw! Det må gøre indtryk på beslutningstagerne i Hjørring Kommune. Kendsgerningerne bør tages til efterretning af politikerne, for set ud fra dem må det forventes ikke at være muligt at mobilisere en grad af lokal forankring, der kan retfærdiggøre at projektet gennemføres. Der skal nemlig ikke gambles med naboernes livskvalitet.