Pæne priser på nytårstorsk hos Hirtshals Fiskeauktion

Både fiskere og auktionsmester Karsten Brovn Pedersen er godt tilfredse med priserne, men mangel bliver der nok heller ikke på nytårstorsk i Hirtshals.

114
Foto: Arkiv.

Disse morgener byder på priser for nytårstorsken, der kan få smilet frem hos fiskerne og auktionsmester Karsten Brovn Pedersen på Hirtshals Fiskeauktion.

Prisen pr. kg. er omkring 50 procent højere mellem jul og nytår i år end sidste år. Mængden er imidlertid på grund af vejret noget mindre.

– Vi har haft priser helt op til kr. 122 pr. kg for de store torsk, mens en torsk af gennemsnitsstørrelse koster 70 til 80 kr. pr. kg. før moms på auktionen, fortæller Karsten Brovn Pedersen

– Vi forventer ikke, at der bliver for lidt torsk til det danske marked. Der bliver bare eksporteret lidt mindre, fastslår en tilfreds auktionsmester.

Foto: L.S. Riisberg.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments