Påvirkede bilister standset i Sindal og Hjørring

Formodet narkobilist standset på Frederikshavnsvej i Hjørring og spritbilst taget i Sindal.

2394

Fredag den 7. august om formiddagen stansede politiet en personbil til kontrol på Frederikshavnsvej i Hjørring.

Betjentene traf her føreren af bilen, som viste sig at være en 28-årig mand.

Politiet fattede mistanke til påvirket kørsel, hvorfor de instruerede manden i at deltage i en narkometertest.

Testen gav desværre udslag: manden havde tilsyneladende kokain i blodet, mens han kørte bil.

Derfor sigtede og anholdt politiet den 28-årige mand for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Manden blev derefter kørt til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.


Bilist anholdt for påvirket kørsel i SIndal

Kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer – dét blev en 38-årig mand sigtet og anholdt for fredag den 7. august om eftermiddagen i Sindal.

En patrulje kom kørende ad Bindslevvej, da de besluttede sig for at udføre en rutinekontrol med en personbil.

Her mødte patruljen den 38-årige mand.

Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede politiet manden i at deltage i en narkometertest.

Og testen gav udslag for, at manden formodentlig var påvirket af euforiserende stoffer.

Manden blev derudover sigtet for kørsel uden gældende førerret, da han i en tidligere hændelse var blevet frakendt førerretten.


Kilde: Døgnrapporten hos Nordjyllands Politi.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments