Påskefrokosten ser overdådig ud hos MorMors Sommercafé

Den lokale netavis har aktuelt fem restauratører som annoncører, hvoraf vi her præsenterer påskefrokosten hos MorMors Sommercafé.

716

Det nordvestlige Vendsyssel er ved at være rigtig godt med, når det gælder gedigne spisesteder med fokus på lokale råvarer og høj kvalitet, hvilket heldigvis ikke mindst gælder de fire restauratører, der for tiden annoncerer hos FlaskePosten.nu.

Det er selvfølgelig oplagt at betragte hinanden som kollegaer snarere end som konkurrenter, idet de mange om buddet også bidrager til skærpet opmærksomhed hos forbrugerne, som her er restauranternes gæster, men når konkurrencen nu rent ud sagt er så knivskarp, gælder det i sagens natur også om at bygge en god historie op om sit eget spisested.

Lige præcis på det punkt har Marianne Mortensen fat i den lange ende med MorMors Sommercafé. Ikke bare har hun det helt store og klassiske kagebord, som nærmest er blevet hendes varemærke, men hele konceptet koncentrerer sig netop om traditioner.

Marianne Mortensen gør således også i forbindelse med de forestående helligdages påskefrokoster en dyd ud af, at maden er traditionel og i ordets bogstaveligste forstand samt bedste betydning hjemmelavet ikke bare, som vores mor, men lige præcis mormor lavede den.

– Vi skal fastholde stemningen og traditionerne, det hele skal gå så stærkt, men engang imellem har vi brug for at stoppe op og komme tilbage til stemningen i mormors køkken. Jeg vil lave mad med sjæl, mad med friske råvarer, fisk fra havnen, friske grøntsager og godt kød, fastslår derfor også Marianne Mortensen.

Til de forestående påskefrokoster med buffet er der derfor også blandt meget andet hjemmelavede solæg, hjemmeyltede rødløg, hjemmelavet rullepølse, hjemmelavet leverpostej, hjemmelavede frikadeller og fiskefrikadeller samt sild og rødbeder og nybagte boller.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments