Hirtshals Handel & Erhvervs aktivitetsudvalg, der har Pia Harbo som initiativrig tovholder, havde denne lørdag arrangeret maling på rigtige æg og uddeling af påskeæg på Jepsens Plads.
Blandt de voksne, der i selskab med de mange børn også fik afprøvet deres kreative evner med den traditionelle maling af påskeæg, var Dorthe Schaltz, som er ny formand for Hirtshals Handel & Erhverv.
Samtidig var Frede Fyrtårn for vist nok første gang i år sluppet løs med godter i kurven til glæde for børnene i Nørregade og på Den Grønne Plads. Vejret var pragtfuldt og humøret højt.
Påskedag har mange af butikkerne også åbent fra kl. 10 til 12 i Hirtshals.
Foto: Morten Olesen og Jan Ingeman Kristensen.