PÅ KANTEN: Svalende omgivelser…

OK... titlen er måske sådan lidt..., men helt konkret er landsvalen her landet som prikken over i'et ved det logo, som er knyttet til Feriecenter Fyrklit...

105

De små fantastiske flyvere er faste ingredienser på og omkring Fyrklit… Især når der afholdes flyveøvelser med de unger, der netop har forladt rederne, er luftrummet tykt af akrobatik…

Du sku ha lært mig at flyve Mor…. Lyder det lettere bebrejdende ud af højtaleren fra min yndlingstroubadur, A. Olsen, når han synger LUN LUFT OVER DANMARK…

Gad vide, hvordan verden havde set ud, hvis vi altid havde boet her fast med udsigt til havet, havn, klitter, skov og mark som nabo, og ikke havde været så travlt beskæftiget med ikke at lægge mærke til det…

Lun luft og flere naboer kan vi godt bruge nu…Svalerne kommer af sig selv…Det tager vi for givet… Vi ved godt nu, at ingenting kan tages for givet mere, og at een svale gør ingen sommer…

Glæder mig alligevel til lun luft og flyveøvelser…

Billedet er trykt på Hahnemühle Cèzanne Canvas hos Horizon Lab i Hjørring og sat på ramme hos billedindrammer John Krog Jensen, Hjørring

Målene er 30×44 og billedet fås for 2000,- * Flot fototryk i 27×41 fås for 700,- og billedfilen fås til gengæld for kun 200,-, hvor hele beløbet går til opkøb af natur gennem Den danske Naturfond…


Torben Elling skulle have hængt 14 af sine billeder op i selskab med en række professionelle kunstnere. Det skulle være sket på Den gamle Station i Hirtshals, hvor der hvert år i påsken præsenteres kunst for forårskåde gæster. Han har nu i stedet fået glæde af frembringelserne i sit eget galleri, og han har tænkt sig at præsentere hele samlingen for alle, der har lyst til at kigge med også her på FlaskePosten.nu. Han startede med 19 billeder. De 14 blev der gjort lidt mere ud af til udstillingen, men I får historierne til dem alle her… løbende… Det skal jo fordeles over en del karantænedage… Fælles tema PÅ KANTEN…


Link til tidligere artikler

PÅ KANTEN: Tiltet…

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments