PÅ KANTEN: “Mutti – Ein Audi!”

Den lille tyske drengs udbrud blev i noterne i min tyskbog oversat til "Mor, se en dytbil"...

59

Det skal siges, at min tyskbogserindring er fra 1969, og at novellen var endnu ældre, så…

Jeg ved godt, at nu om stunder er der ingen forældre, der kunne finde på, at præsentere de små poder for udtrykket “Dytbil”.. I hvert fald vil jeg, når jeg en gang igen får lov til at hilse på mit seneste barnebarn – hun hedder Vilje – fortælle hende om min Renault ZOE R135 – 52 kWh Aut. Intens med hurtiglader og decelerativ recharge…

Mit billede har titlen BISTAND…og mit lille forspil lægger op til en undskyldning for, at jeg ikke præcist vil kunne fortælle, hvilke bier, der her udfolder sig i blomsten…

Enhver femårig ved, at der i Danmark findes 291 forskellige biarter, og jeg vil virkelig nødigt i humoristen ved at udstille min uvidenhed…

Jeg vover alligevel at kalde den en humlebi… Forskere har påvist, at antallet af humlebier er helt afhængig af gode blomsterforhold og lune reder… Ikke overraskende, men godt at vide, at det gør gavn at have mange blomster omkring sig…

Bier er rimeligt populære… andre flyvende væsener kan have et forklaringsproblem, som netop vore forskere kan afhjælpe… Der er en mening med de allerfleste insekter…Punktum.

Fotografen har valgt at bearbejde et foto, der ikke blev så knivskarpt som ønsket, ved at gå i modsat retning… Den grafiske virkning får os måske til at spekulere over balancer i naturen, i bisamfund og i samfund…

Begrebet BISTAND har nemlig fået en ny og bred betydning… før coronaen var det noget fællesskabet støttede de svageste i samfundet og i verden med… nu er det noget vi giver hinanden… og det er godt, så vi bevarer ro og overskud til at huske på de 291 biarter og deres flyvende venner…

29×40 flot fototryk får du for 1000,- Til gengæld får du fotofilen for 200,- og salget af begge typer går ubegrænset til at støtte Danmarks Naturfredningsforening… send en sms på 2320 0243 og giv lyd…


Torben Elling skulle have hængt 14 af sine billeder op i selskab med en række professionelle kunstnere. Det skulle være sket på Den gamle Station i Hirtshals, hvor der hvert år i påsken præsenteres kunst for forårskåde gæster.. Han har nu i stedet fået glæde af frembringelserne i sit eget galleri, og han har tænkt sig at præsentere hele samlingen for alle, der har lyst til at kigge med også her på FlaskePosten.nu. Han startede med 19 billeder. De 14 blev der gjort lidt mere ud af til udstillingen, men I får historierne til dem alle her… løbende… Det skal jo fordeles over en del karantænedage… Fælles tema PÅ KANTEN…


Link til tidligere artikler

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments