På farten sammen hver for sig

Det er overskriften for weekendens løb til støtte for Astrup-Sønderskov Friskole.

184
Foto: Arkiv.
Weekendens løb arrangeret af Astrup-Sønderskov Friskole er virtuelt og man går, løber, cykler derfor “kun” sammen med dem, som man selv ønsker at være sammen med – i Covid-19’s ånd.
– Har du brug for at komme lidt ud i den friske luft så tag dine børn, forældre, venner, veninder under armen og kom ud og nyd den skønne danske natur og gør dig samtidig fortjent til en super flot medalje, lyder opfordringen fra Marlene Jepsen.

– Astrup-Sønderskov Friskole er beliggende i skønne naturomgivelser og bestyrelsen vil gerne opfordre alle til denne weekend at komme ud og dyrke lidt motion og samtidig nyde den danske natur, uddyber Marlene Jepsen.

Begivenheden er et støtteløb til fordel for skolen, som er afhængig af indtægter, friskolen plejer at tjene ved de to større sportsarrangmenter, Coast2Coast og Dana Cup. Begge arrangementer er nu desværre aflyst pga. Covid-19.

– Vi glæder os til en weekend med mange deltagere på banen og takker på forhånd for deres deltagelse og støtte, slutter Marlene Jepsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments