På besøg i Matematikkens Hus

Denne torsdag var 2. A fra Hirtshals Skole inviteret til at besøge Matematikkens Hus på Muldbjergskolen.

412

Birgit Neldeborg Mortensen bød denne torsdag velkommen til eleverne fra 2. A på Hirtshals Skole, da de ankom til det meget flotte Matematikkens Hus på Muldbjergskolen i Hjørring.

Matematikkens Hus er et matematikunivers og for så vidt et udbygget faglokale for matematik fyldt med materialer, der lægger op til undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer med faget.

Der er fokus på børns undring, nysgerrighed og egne erfaringer. Børnene træder med andre ord ind i et andet univers og får anderledes oplevelser og erfaringer, end man som oftest kan give dem i et almindeligt klasselokale.

Det var også noget, som 2. A kunne bruge. Alle fik udleveret et fint kompendie og fik afprøvet en masse spændende og lærerige opgaver.

Til slut blev der leget butik. Der var en slikbutik, en bager, en købmand samt en blomsterbutik og selvfølgelig en bank.

En skøn og dejlig dag. Eleverne glæder sig allerede til det nye skoleår, hvor de igen skal på besøg.

Præsentation af Matematikkens Hus

Matematikkens hus er et unikt læringstilbud til skolebørn og lærere samt pædagoger og de ældste børn i børnehaver.

Matematikkens Hus er et legende lærende matematikunivers, hvor der i anderledes rammer er fokus på børnelogik, neuropædagogik og læring med inddragelse af kroppen.

Mit navn er Birgit Neldeborg Mortensen. Jeg har gennem de sidste 20 år beskæftiget mig med neuropsykologi og neuropædagogik både som fysioterapeut og som lærer. Jeg har som lærer over ti års erfaring fra en privatskole, været med til at starte en lille friskole op og er nu ansat på en stor folkeskole. Jeg har en pædagogisk diplom uddannelse i matematik, derudover er jeg tilknyttet Forlaget Matematik, hvor jeg er med i forfattergruppen.

Lærer Birgit Neldeborg Mortensen står for Matematikkens Hus. Foto: Arkiv.

Hvad kendetegner undervisningen hos os?

Matematikkens hus er et matematikunivers/matematikfaglokale fyldt med matematiske materialer, der lægger op til undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer. Der er fokus på børns undring, nysgerrighed og egne erfaringer. Inddragelse af kroppen og relation til elevernes hverdag uden for skolen er et kerneområde.

Hvad kan børn og unge lære hos os?

Børnene træder ind i et andet univers og får anderledes oplevelser og erfaringer end man kan give dem i et almindeligt klasselokale.

Matematikkens Hus Positions-huset Skoletjenesten undervisningstilbud
Bestilling & Kontakt

Kontakt: Birgit Neldeborg Mortensen

41 93 76 90

Yderligere information: 

Bestilling: Ring tirsdag og torsdag mellem kl. 8.00 og 8.30 eller send en mail.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments