Så holder Ostemanden alias Poul Nimad ostesmagning torsdag den 28. november kl. 19.00 i lokalerne hos B&B by the Sea på Kystvejen i Hirtshals.
– Der vil blive smagt på en masse lækre oste med tilhørende økologiske vine. Ostene serveres selvfølgelig med diverse tilbehør som dip og brød, siger Poul Nimand.
Ostemanden præsenterer selv ostene, mens vinene præsenteres af Bent Hargaard fra Hargaard Vinimport. Aftenen koster 200 kroner pr. deltager og bliver til et helt måltid.
Der er kort fortalt lagt op til en aften med rigtig mange informationer og endnu mere hygge. Tilmelding med betaling i butikken senest søndag den 24. november.