Orgelmatinéerne vender tilbage til Børglum Kloster

Med ikke færre end fem forskellige organister bliver der igen orgelmatinéer på Børglum loster.

71

Orgelmusikken spiller igen i klosterkirken på Børglum kloster når juli måned indtræder. Traditionen tro vender orgelmatinéerne tilbage til Børglum klosterkirke og musikken kan opleves af klosterets gæster hver onsdag i juli.

De små koncerter på en halv times varighed er alle en oplevelse i sig selv som vender tilbage hver højsommer i juli måned, og hvert program er skræddersyet til lejligheden. I år afholdes hele fem koncerter med fem forskellige organister.

Orgelmatinéerne er hver især en unik oplevelse, da der til hver eneste koncert er en ny organist med hvert sit nøje udvalgte program. Man skal derfor ikke forvente samme oplevelse hvis man tidligere har oplevet orgelmatinéer i den tidligere domkirke.

I år er organisterne til onsdagenes orgelmatinéer: Lene Frederiksen, Margrethe Østergård, Søren Gleerup, Lise-Lotte Kristensen og Lars Colding Wolf. Orgelmatinéerne har en halv times varighed og starter kl 14.00, hver onsdag i juli.

Orgelmatinéerne er et ekstra tilbud til klosterets besøgende og koster ikke ekstra men kun entrébilletten til klosteret. De specifikke datoer for 2019 bliver: 3. juli Lene Frederiksen, 10. juli Margrethe Østergård 17. juli Søren Gleerup 24. juli Lise- Lotte Kristensen og 31. juli Lars Colding Wolf.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments