Opvisningskamp i Hirtshals Tennisklub

Opvisningskampen spilles af Frans Nørby og Sebastian Kjølby.

258
Foto: Arkiv.

Så blev det den tredje mandag med sommerferietennis hos Hirtshals Tennisklub.

De starter kl.16.00 med en lille opvisningskamp mellem deres lokale verdensmester Frans Nørby fra Hjørring  (70+) og Sebastian Kjølby, Amager Tennisklub 13 år og nr 18 på U14 ranglisten.

De spiller meget jævnbyrdigt og kan inspirere både de unge og os lidt ældre, lyder det fra formand Susanne Krohn Djurhuus.

Alle er velkomne til at se kampen. De holder afstand på banerne.

En kort introduktion til Frans Nørby: 

Frans Nørby blev i 2019 verdensmester i seniortennis for hold. Han er på banen hver eneste dag og rejser til turneringer i ind- og udland 10-12 uger om året.

Frans Nørby har gennem mange år vundet utallige titler i tennis – senest er han blevet verdensmester ved VM i tennis for hold i kategorien 70+, og selv om han har et utal af medaljer at hænge om halsen, er den grønne VM-guldmedalje den bedste.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments