Optagelser til krimiserie på TV2 kører nu i Hjørring Kommune

Netop nu er optagelserne til den store krimisatsning "DNA" på TV2 i gang, idet størstedelen af optagelserne finder sted i Nordjylland og endda Hjørring Kommune.

961
Anders W. Bertelsen har hovedrollen i serien, der optages i Hjørring. Kommune. Foto: Dorte Reinholdt.

Der er stilhed på settet. Instruktør Henrik Ruben Genz kigger på en monitor, med et billede af Olivia Joof, der iklædt politiuniform går rundt på en mark.

Optagelserne til en scene til episode 2 af serien “DNA” er i fuld gang. Politibiler og busser holder parkeret hulter til bulter på den smalle markvej.

Serien har Anders W. Berthelsen i hovedrollen som den knugede politiefterforsker Rolf Larsen, der har mistet sin datter i det, nogen mener er en tragisk ulykke.  Han er derfor flyttet til Nordjylland for at arbejde som landbetjent. Men afsløringen af en fejl i politiets DNA-register leder ham på nye spor, som måske kan føre ham til sin datter.

– Vi ville gerne finde et sted, som også visuelt kunne give filmen et specielt udtryk, og Vesterhavet og plantagerne heroppe kan noget helt særligt, forklarer Henrik Ruben Genz som er filmens instruktør.

De næste uger foregår optagelserne blandt andet i Bindslev på en gård i Bente Larsens baghave.

– Der står en mand og banker på min dør, og så spørger han, hvem der ejer stedet på den anden side, og det er mig og min mand. Så spørger han, om de må bruge stedet til at optage en tv-serie. Og det var helt okay, fortæller Bente Larsen.

Siden 18. februar har optagelserne til TV2´s store krimiserie været igang og Anders W. Bertelsen er godt tilfreds med den nordjyske location.

– Tit så shuffler man rundt og optager i studie og snyder lidt. Men når man siger, vi skal til Hjørring, så ved man det ligger lige der. Der er også bare højere til himlen herovre. Det er fantastisk, siger han.

Efter optagelserne i Nordjylland skal filmcrewet videre til optagelser i Tjekkiet og Frankrig, og alle optagelser skal gerne være i hus 6. juni.

Der er premiere på serien engang i løbet af efteråret.

Foto: Dorte Reinholdt.
Kilde: TV2 Nord.

Link til tidligere artikel

Hjørring Kommune bliver kulisse for ny stor serie på TV2

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments