Open by Night fredag i Mosbjerg

Så er tiden kommet til endnu en gang Open by Night i Mosbjerg.

133

Denne sidste fredag i august vil der igen være samling i Mosbjerg. Skolen arrangerer cykelløb kl. 17.30 – 18.30. Brugsens bestyrelse sælger mad på pladsen. Menuen er helstegt pattegris med flødekartofler og salat. Man kan også købe grillede pølser.

I teltet sælges øl/vand. Brugsen sørger for, man kan sidde under teltdugen, samt ved borde og bænke. Borgerforeningen sælger kaffe, soft-ice og Amerikansk lotteri. Der vil være mange flotte og store gevinster, sponseret af vores lokale erhvervsliv. Erhvervslivet sponserer også økonomisk hjælp til musikken 4Play.

Ude på pladsen vil der være hoppepude, og det er helt gratis. Idrætsforeningen TMI bager og sælger vafler. Vaflen kan man evt. spise sammen med soft-ice og kaffe købt i teltet.

Arkivfoto: Jens Kranen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments