På grund af Corona-virus er salget af Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2020 gået i stå i det offentlige rum, hvor skoleklasser og foreninger normalt sælger de velgørende skrabelodder.
Salget er derfor rykket online – og vi søger nu privatpersoner, som vil hjælpe os med at sælge lodderne.
Du får 11 kroner for hver lodseddel, du sælger. Salgsprisen er 25 kroner. Børnehjælpsdagen får dermed 14 kroner til organisationens humanitære arbejde til fordel for anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
Det er nemt og helt uden økonomisk risiko at være online lodsælger. Du behøver ikke forudgående erfaring. Det vigtigste er, at du er motiveret og kan sige ja til et eller flere af disse punkter:
- Du er 18 år eller derover.
- Du har lyst til at støtte en god sag.
- Du færdes trygt og ofte på de sociale medier/digitale platforme.
- Du har en sælger gemt i maven.
- Du er kreativ og kan finde på idéer til din egen salgskampagne online.
- Du har et bredt netværk, som vil bakke op din humanitære indsats.
Vi tilbyder en gratis pakke med digitale ’badges’, så du kan synliggøre, at du er officiel sælger.
Du bestemmer selv hvor meget, du vil tjene total set. Du kan nemlig sælge alle de skrabelodder, du har lyst til/mulighed for. Børnehjælpsdagen fremsender de fysiske lodder til dine købere, så den del skal du ikke tænke på. Du vælger selv, hvornår du slutter med at sælge – dog senest den 23. august 2020, hvor det almennyttige Lillebror Lotteri slutter. Når du er færdig med salget, får du udbetalt din andel.
Læs mere om hvordan du kommer i gang og tilmelder dig: her.
Har du spørgsmål, så kontakt os på mail: post@bhd.dk . Bemærk; i påsken vil der være lidt længere responstid, men vi gør vores allerbedste for at give svar.
Din indsats som online lodsælger har kæmpe betydning for Børnehjælpsdagen som organisation – og for de anbragte børn i Danmark. Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Børnehjælpsdagen
I Børnehjælpsdagen arbejder vi med at styrke de personlige og sociale kompetencer hos anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Formålet er at gøre de unge mennesker mere robuste og give dem bedre forudsætninger for at mestre deres eget liv. Vores indsats er baseret på projekter, camps og 1-dags-arrangementer, som vi afholder over hele landet. Vi arbejder evidensbaseret og tager udgangspunkt i positiv psykolog, herunder PERMA-modellen. Læs mere på www.bhd.dk.