Oliver Stilling vil med et nyt tankeeksperiment redde Hirtshals

Oliver Stilling holder meget af at komme i Hirtshals. Han kom i Hirtshals som barn, og han er kommet der som voksen, men han har altid haft en følelse af, at byen var ved at falde fra hinanden. At de gode tider ER forbi og aldrig mere kommer tilbage.

– Man finder jo ikke pludselig olie i undergrunden. Løbet er kørt. Og man kan vel heller ikke ligefrem sige, at byen er fremtidssikret? Tænk hvis Norgesfærgerne fandt en anden havn at lægge til i. Hvad ville der så ske? Sådan som butikkerne og byens institutioner – rådhuset, vandrehjemmet, Skipperkroen – allerede lukker ned på stribe, kunne man frygte, at Hirtshals ville implodere helt, fortæller Oliver Stilling, som efter en karriere på store københavnske medier nu er journalist på netmagasinet Føljeton.

– Men. Som Lenny Kravitz synger, er det ikke forbi, før det er forbi. Tænk nu, hvis de bedste tider lå og ventede ude i fremtiden? Tænk, hvis man på en eller anden måde kunne gøre Hirtshals til et sted, som folk ville komme langvejs fra for at besøge. Og her tænker jeg ikke bare på liebhaverpensionister fra Bergen og Kristiansand, som kommer for at købe alkohol og fylde indkøbsposerne med danske pølser. Tænk, hvis man kunne dreje lidt på nogle knapper, så Hirtshals blev en attraktion for et købestærkt, kulturinteresseret publikum fra hele Nordeuropa. Der er jo allerede Nordsøen Oceanarium, fyret, havet og en masse andre ting at komme efter. Og hvis jeg var forretningshavende, var der en helt bestemt befolkningsgruppe, som jeg ville gøre ALT for at tiltrække, fortsætter Oliver Stilling.

– Da jeg i 2016 lavede artikelserien ‘Bøsser i Hirtshals’ i min lille digitale avis Føljeton, startede den som et portræt af byen. Serien udviklede sig sådan, at det pludselig gav mening at forsøge at få mangfoldighedsfestivalen Copenhagen Pride til at starte i Hirtshals som en Tour de France-inspireret prolog. Det troede jeg faktisk, at byens borgere ville være imod. Så højt til loftet troede jeg ikke, at der var, for det var mit indtryk efter at have talt med flere politikere i Hjørring Byråd. Men jeg tog fejl. Jeg mødte ikke én hirtshalsbo, der var imod en LGBT-parade gennem byen. Selv bartenderen på Hirtshals Kro sagde: Bare kom! ”Jeg elsker bøsser – og det må du gerne citere mig for”. Og folk, jeg talte med, som grundlæggende syntes, at homoseksualitet er forkert, fordi Adam og Eva osv., sagde: Why not? Jeg fik det indtryk, at hirtshalsboerne udmærket er bevidste om, at byen står med ryggen mod muren, og alle nye ideer er kærkomne, uddyber journalisten fra Føljeton.

Oliver Stilling var sidst i Hirtshals i 2016 i selskab med farverige Lars Henriksen fra Copenhagen Pride.

– I byudviklingssammenhæng er det velkendt, at homoseksuelle kan få hele slunkne og udtjente kvarterer til at løfte sig – nærmest ved deres blotte tilstedeværelse. På engelsk taler man om ‘DINK-segmentet’ – dobbelt indkomst, ingen børn. DINK er par med uddannelse og penge, og som er interesserede i kultur. Hirtshals er rig på kultur. Men det er ikke nødvendigvis noget fantastisk sted at have en seksualitet, der afviger fra normen, fornemmer man. Er man homoseksuel, biseksuel, transseksuel, interseksuel, og hvad det altsammen ellers hedder, er det stadig bedst at gå lidt stille med dørene. Holde det for sig selv, uddyber Oliver Stilling.

– Så derfor overraskede hirtshalsboernes bring it on-attitude over for Pride-paraden mig. Og hvis de nu alligevel er med den på værste, så vil jeg gerne lancere en idé, som jeg tror kan redde Hirtshals fra at gå til grunde. Her er den: Hvad med at gå linen ud og gøre Hirtshals til et DECIDERET attraktivt sted for LGBT-folket og alle deres mange rare penge? Tænk, hvis Hirtshals ad åre kunne udvikle sig til en slags helle for folk med en anden seksualitet end heteroseksualitet. Et sted, hvor der ikke bliver råbt ukvemsord efter en, når man gik hånd i hånd med en person af samme køn på gaden, lyder det videre om tankeeksperimetet fra Oliver Stilling.

– Hvis homoseksuelle følte sig godt tilpas i Hirtshals, ville de opholde sig længere tid i byen; hvis de opholdt sig længere tid i byen, ville de lægge flere penge. Forretningsindehavere, værtshuse og restaurationer ville begynde at se nye mønstre blandt deres kunder og indrette deres sortiment af varer efter det. Hvis Hirtshals blev attraktiv for DINK-segmentet, ville huspriserne stige; der ville komme gang i udlejningen, og kulturen ville atter blomstre. Nyheden om de regnbuefarvede vinde i Hirtshals ville nå vidt omkring, og til en start ville LGBT-folk fra Norge stå på færgerne i Bergen og Kristiansand for ved selvsyn at opleve dette lille vidunder. Hirtshals ville ikke længere være en by, som rejsende nordmænd susede igennem på vej ned til Europa. De ville gøre holdt og få det hele med, konstateter den idérige journalist.

– Jeg er i Hirtshals på fredag for at lodde stemningen blandt borgerne, politikerne og det lokale erhvervsliv. Skulle man give ideen et skud? Alene det at sætte alle kræfter i søen for at gøre et helhjertet fælles forsøg på at ændre økonomien i Hirtshals vil skabe international opmærksomhed. Måske den første internationale opmærksomhed, Hirtshals nogensinde har fået. Min næste artikelserie om Hirtshals hedder ‘Bøsser i Hirtshals 2’, afslører Oliver Stilling.

I den vil han undersøge, hvad der skal til for at føre projektet ud i livet – i teori og i praksis.

Læs mere om det tidligere besøg her: Copenhagen Prides formand besøgte lørdag Hirtshals

Læs en anden artikel på FlaskePosten om Oliver Stilling: Kærlig karakteristik af Jye’s Bagbutik

Foto: Arkiv og privat.