Ole Ørnbøl ser på muligheder for autocampere med ny kommuneplan i Hirtshals

Udvalgsformand Ole Ørnbøl har netop haft møde med borgmester Arne Boelt og lokale med interesse for problematikken med de mange autocampere i Hirtshals.

15

Udvalgsformand Ole Ørnbøl og borgmester Arne Boelt har været til møde med lokale folk med interesse for autocampernes situation og forhold i Hirtshals.

– Sagen er jo den, at autocampere i stort omfang er selvforsynende med både strøm vand, toilet, bad og spillevandet kan de også i en periode håndtere, forklarer dags dato Ole Ørnbøl til FlaskePosten.

– Derfor der ingen af disse campister, der ønsker at gøre brug af etablerede campingpladser og ser slet ikke anledning til at betale den pris, det nu koster. De mener, det er for dyrt for denne type campister, da de ikke gør brug af alle de faciliteter, der er på campingpladserne. De vil have noget mere skrabet og til en væsentlig lavere pris, uddyber udvalgsformanden fra Teknik & miljø.

– Derfor tilbød vi også Hirtshals Camping at drive Stolzes Plads, hvad de også gjorde sidste år, og som de også gør i år. I år har de sat en bom op, og der betales et mindre beløb for overnatning. Det eneste, der er på den plads, er mulighed for at komme af med affald. Det har så vist sig ikke rigtigt at slå til, da jeg er bekendt med, der åbenbart er overnatninger ved fyret, på havneområdet og  stranden mod Kjul, til stor ærgrelse og irritation for de omkringliggende campingpladsejere, fortsætter Ole Ørnbøl.

– Jeg vil her, hvor vi er i gang med forslag til ny kommuneplan, se om der kunne være en mulighed for at finde et areal omkring Hirtshals Plantage som kan anvendes til autocampere. Men en sådan plads skal drives af en af de campingpladsejere, som er i nærområdet, lyder det afslutningsvis fra Ole Ørnbøl

Udvalgsformanden forestiller sig i den forbindelse en plads, hvor der er vand, og man kan komme af med sit spillevand samt andet affald.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
poul erik andreasen
8 år siden

Det bliver vel Stolzes om igen hvis det skal være campingplads ejerne der skal drive denne nye plads.Hvad med at få nogle private investorer til at gå ind i sådan et prospekt så man får lavet det rigtig fra en start. Man er åbenbart fra kommunen side så bange for at komme til at træde campingplads ejerne over tæerne. Det tænker man ikke på når man giver store supermarker kæder lov til at bygge at den lille købmand går fallit. Det ville jo også være billigere for kommunen at lade private investorer etablere en sådan en plads. Hvor imod de selv skal til at lave plads og stille den til rådighed for en campingplads ejer. Hvem får bygget en virksomhed af kommunen og bagefter får den stillet til rådighed?

ruth hvims
8 år siden

jjeg mener det er en god ide,en det vil kun virke, hvis der bliver gjort noget ved al den campering overalt, evt med bøde til dem der ikke kan forstå det

pladsen skal naturligvis være billig og med de nødvendige ting , vand mulighed for at tømme camperen for al affald og evt el.