Den guidede tur syd for Rubjerg Knude afholdes søndag den 14. oktober og starter kl. 10 fra Strandfogedgården.
Den fører forbi Rubjerg Gl. Kirkegård og videre ud i klitten. Undervejs fortælles om områdets natur, klitplantagen, sandflugten og havtornekrattet. Havtornen står fuldmoden og er lige til at plukke. Undervejs bydes der på en havtornebjesk.