OK18-samling med mislyde

Den lokale folketingskandidat for Enhedslisten, Peder Hvelplund, kalder det et historisk svigt.

159
Peder Hvelplund fra Enhedslisten ved en tidligere demonstration i Hjørring. Foto: Arkiv.

Tonen får måske en lidt anden lyd end forventet, og der kan sikkert fornemmes en smule mislyde, når der onsdag klokken 17.30 foran rådhuset på Springvandspladsen i Hjørring er samling for at markere sammenholdet i de offentligt ansattes fagforbund.

Klokken 18 er der byrådsmøde i Hjørring, og samlingen skal gøre også lokalpolitikerne opmærksomme på, at arbejdstagerne står sammen i den aktuelle konflikt-ikke-konflikt situation.

I invitationen/opfordringen til dagens samling står der: Lærerkreds Nord og fagforeningerne i Hjørring Kommune står skulder ved skulder og ønsker #enløsningforalle ved OK18.

Den meget omtale musketér-ed blev historie, da LO-forbundene som de første indgik forlig med regionerne natten til onsdag efter ugers forhandlinger.

Den lokale folketingskandidat for Enhedslisten, Peder Hvelplund, kalder det et historisk svigt, og uddyber det på Facebook:

-Dyb skuffelse over Dennis Kristensen FOA, Benny Andersen SL, Bodil Otte HK og de øvrige LO-forbund i Regionerne. Et fatalt svigt af solidaritetspagten, der nu efterlader ikke bare de regionale kolleger, men osse de kommunale og statslige ansatte, alene på perronen. Det kan vi fandme ikke være bekendt! Hvad blev der af: Vi kommer sammen og vi går sammen, #enforalleogalleforen og #enløsningforalle. Man kan diskutere, hvornår en aftale er god nok, men man kan sgu ikke diskutere om man holder solidaritetspagten.

Aftalen mellem LO-Forbundene og regionerne omfatter cirka 40.000 ud af 120.000 ansatte i regionerne. Det drejer sig følgende forbundsmedlemmer i regionerne:

FOA
HK Kommunal
3F
Socialpædagogerne
Dansk Metal og de øvrige håndværkerorganisationer
Teknisk Landbrug
Dansk Socialrådgiverforening, som er medlem af FTF.

TV2 Nord har flere detaljer om aftalen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments