OK18: Fortsat fælles forståelse med lærerne i Hjørring Kommune

Lærerne har ikke fået en arbejdstidsaftale, hvilket stiller Hjørring Kommunes lærere bedre end de kollegaer, der flere andre steder fortsat arbejder uden lokale aftaler under Lov 409.

240

KL og lærernes forhandlere kunne ikke blive enige om en forhandlet arbejdstidsaftale for lærerne: “Arbejdstiden reguleres derfor fortsat af de arbejdstidsregler, der fremgår af Lov 409”.

Sådan står der i det såkaldte resultatpapir, som KL, Forhandlingsfællesskabet og Lærernes Centralorganisation denne Store Bededag har offentliggjort, konstaterer fagbladet Folkeskolen.

Dermed placerer Hjørring Kommune sig fortsat i front med en såkaldt fælles forståelse i samarbejde med Lærerkreds Nord. Den stiller nemlig de lokale lærere betydeligt bedre end det mindretal af kollegaer, der flere steder i landet fortsat arbejder under Lov 409.

I Hjørring Kommune indebærer den fælles forståelse blandt andet, at al undervisning indgår i opgørelsen af den maksimale undervisningstid. Det betyder følgelig, at al samvær med eleverne er at betragte som undervisning og derfor udløser undervisningstillæg, hvis man har mere end 750 undervisningstimer om året.


Formand Mai-Britt Beith (S) fra Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i Hjørring.

Det er også aftalt, at der på alle skoler skal laves flextidsaftaler. Det er op til den enkelte lærer, om man ønsker at gøre brug af fleksibiliteten. Man kan fortsat vælge at lægge hele sin arbejdstid på skolen som fast arbejdstid, hvis man ønsker det. Det vigtigste er, at man sikrer sig, at arbejdstiden registreres, så man kan dokumentere, om man har haft overarbejde. Måden, som arbejdstiden registreres og opgøres på, skal aftales mellem TR og skoleleder på skolen.

Altså alt sammen klare forbedringer i forhold til Lov 409, der blev resultatet af Folketingets indgreb tilbage i 2013. Vel at mærke altså en fælles forståelse aftalt i et samarbejde mellem Lærerkreds Nord og Hjørring Kommune.

Under artiklen på fagbladet Folkeskolen, hvor resultatpapiret omtales med link til samme, er der da også skarp kritik af formand Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening.

Mere besindige stemmer som blandt andre Niels Chr. Sauer maner dog til besindighed og henviser til, at det tog lærerne 15 år at slippe af med den forhadte UFØ aftalen fra 1993.

Læs hele artiklen og kommentarerne her: Ny lærerarbejdstid først på plads senest 2021

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments