Ørne i børnehøjde

Børn og voksne får i den nye sæson i 2018 lov til at være med, når de døde dyr bliver skåret op og parteret i Ørnereservatet.

197

Børn og voksne får i den nye sæson i 2018 lov til at være med, når de døde dyr bliver skåret op og parteret. Det foregår før selve opvisningen med ørnene og falkene i terrænet bag opvisningspladsen. De allermest modige kan få lov at hjælpe med at sortere kød, skind, knogler og indvolde og måske være med til at partere dyrene med hjælp fra de professionelle.

Livretter

Vores store havørne, bla. Freja, elsker at få en god sild. I naturen ville hun jage bytte ved havet eller de store søer, og hun sætter pris på en god fed laks eller sild, hvor hun spiser det hele. Det er sundt for hende at få protein fra havet, som betyder at hendes fjerdragt bliver tættere og skinner mere

Vandrefalken, Phillip er lidt af en gourmet, han kan rigtig godt lide at få den lille vagtelfugl, det synes han virkelig er guf. Han kan spise en hel vagtel og hvis han har forædt sig betyder det, at hun ikke gider jage bytte -men i stedet for at lægge sig på sofaen, sætter han sig på en gren og fordøjer til næste dag

Rotte-guf

Et godt hønselår eller brystkødet fra en due kan også mætte en lækkersulten kongeørn. Og selv rotter, som vi mennesker rynker på næsen af, kan være en lækkerbisken for en sakerfalk Vi skærer også rotterne op, og her kan I gætte på, om rovfuglene æder halen eller…?

Lær meget mere om fuglene og deres spisevaner, livretter og hvad maden betyder for dem. I fangenskab sulter de aldrig og er måske lidt mere kræsne end i den frie natur, hvor de gamle, syge, svage og unge fugle, der ikke er så gode jægere, sommetider må nøjes med kadavere eller ligefrem regnorme, eller hvad de nu kan finde, før de måske dør af sult. En helt almindelig ting i naturen.

Mad og opvisning

Vi skærer dyr op til vores offentlige forevisninger, men kan selvfølgelig også lave special arrangementer for skoleklasser, børnehaver eller andre institutioner, der gerne vil have et sjældent indblik i de store rovfugle og deres spisevaner.

Efter parteringen fodrer vi falkene og ørnene under opvisningen og viser de helt utrolige ting, de store rovfugle er i stand til, når de får en godbid eller to.

Flere info om åbningstider og undervisning for skoler på 98932031 og se mere på www.eagleworld.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments