Ømme Anne Møller

Det er som tidligere nævnt svært for et mindre medie at komme omkring så stort et arrangement som Musik Under Trappen, men tirsdag oplevede FlaskePosten ømme Anne Møller og mindes søndagens Nightcap.

27

Webavisen har som tidligere omtalt opgivet at komme omkring det hele ved så stort et arrangement som Musik Under Trappen.

Tirsdag aften ville vi imidlertid ikke gå glip af Anne Møller, men allerede søndag aften nåede vi også omkring det garvede lokale band Nightcap.

At musikerne er ved at have en del år på bagen, kan imidlertid ikke mærkes på spilleglæden og engagementet, som til gengæld bæres smukt af de mange års erfaring, når Per Kasten og Ole Bæch Larsen samt Judith og Jan Østenfelt udfolder sig med deres speciale i krydsfeltet mellem Country, Scotch og Rock.

Da vi senest oplevede solisten Anne Møller var det som opvarmning til en intim koncert med Julie Berthelsen den 27. februar i Den Svenske Sømandskirke.

Anne Møller er da også selv en indfølt og øm vokalist, der folder sig smukt ud med de stille ballader, men hun kan altså også give den gas.

Det demonstrerede hun afslutningsvis denne tirsdag aften med 4 Non Blondes nummeret What’s going on.

Dermed var der med maner lagt op til aftenens hårdere rock med Shady Tails, Ford T og No Mann’s Name.

Herefter krydses der fingre for bedre vejr onsdag aften, når Lars Lilholt går på udendørs på Vesthavnen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments