Økonomiudvalget vedstår garanti til Hirtshals Fjernvarme

Hjørring Kommunes magtfulde Økonomiudvalg vedstår en tidligere udstedt garanti , der muliggør konvertering af et obligationslån til et aftalelån for Hirtshals Fjernvarme.

24

Hirtshals Kommune gav i 2005 Hirtshals Fjernvarme en kommunegaranti for optagelse af obligationslån på 62,241 mio. kr. Restgælden er pr. 31. december 2014 på 28,268 mio. kr. Lånet udløber december 2020.

Hirtshals Fjernvarme har fra KommuneKredit modtaget et forslag til omlægning af obligationslånet til et aftalelån med fast rente. På konverteringstidspunktet vil restgælden på lånet udgøre 26,100 mio. kr.

Lånet ønskes konverteret fra et obligationslån med en fast rente på 3% p.a. til et aftalelån med en fast rente på 0,72% p.a. med samme løbetid og hovedstol svarende til restgælden på obligationslånet på konverteringstidspunktet. Renteudgifterne reduceres således med ca. 1,800 mio. kr. over lånets resterende løbetid.

Det nye aftalelån er ikke konverterbart, og at den faste rente først fastsættes endeligt, når lånet hjemtages.

Det er en betingelse for omlægningen af lånet, at Hjørring Kommune vedstår garantien.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Byrådet besluttede 30. marts 2011, at der på fremtidige afgivne garantistillelser for låneoptag i forsyningsvirksomhed og selvstyrehavn opkræves en årlig garantiprovision.
Idet der er tale om en vedståelse af en garantistillelse, som er givet før denne beslutning, skal der ikke opkræves provision af garantistillelsen.

Indstillingen blev på mødet den 21. januar 2015 vedtaget af Økonomiudvalget.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments