
I 2014 og 2015 pågår en renovering af bygningen Hirtshals Rådhus, og pr. 1. juni 2015 begyndte indflytningen i de renoverede lokaler.
Bygningen har i stueplan lokaler til Hirtshals Bibliotek, Politiet og Lokalhistorisk Arkiv.
På 1. sal er Skage FM, 3 mødelokaler og Byens Sal, der kan bookes til aktiviteter og møder.
I kælderen er der depotlokaler, som husets faste lejere og foreninger benytter, samt dagplejen og 1-2 andre foreninger.
Der er følgende faste lejere i lokalerne:
Hirtshals Bibliotek flytter ind 1. juni 2015.
Skaga FM flytter ind 1. juli 2015.
Politiet flytter ligeledes ind 1. juli 2015 – og fraflytter lokalerne 31. december 2016. Borgerservice og Lokalhistoriske Arkiv har haft ønske om at benytte dette lejemål. Lokalerne er pt. ledige.
Derudover benyttes huset af frivillige foreninger, som:
Lokalhistorisk Arkiv flytter fra Pilevænget 4 og ind på Hirtshals Rådhus 16. juni 2015. De har to lokaler i stueplan, der kun benyttes til deres aktivitet, samt depotfaciliteter i kælderen. Derudover er det aftalt med Lokalhistorisk Arkiv, at de kan booke lokaler på 1. salen.
Nordsø Dyk flytter ind i lokalerne i september 2015, og de booker lokalerne på 1. salen til deres aktiviteter/møder. Nordsø Dyk har depotrum i kælderen tæt på liften, som de bruger til fragt af deres grej.
Der har været løbende kontakt til de forskellige foreninger og brugere. Der er ydet flyttehjælp til foreningerne, og der har været ønsker om mere depotplads i kælderen, som nu er løst. Der er ledige timer i de 3 mødelokaler og Byens Sal på 1. sal.
Det gamle Rådhus er en bevaringsværdig bygning, der er omfattet af en lokalplan, der har strikse bestemmelse omkring skiltning.
Der er opsat en stor pylon mod Jørgen Fibigersgade og en mindre mod Vanggårdsgade, samt et facadeskilt mod Jørgen Fibigersgade. Den store pylon ud mod Jørgen Fibigersgade benyttes til skiltning af de faste lejere i ejendommen, mens pylonen på bagsiden benyttes til skiltning af alle brugere i bygningen.
Direktionen indstillede,
at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget tog status for anvendelsen af Det gamle rådhus – Kultur & mødested i Hirtshals til efterretning.
Historik
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget 2014-2017, 19. juni 2017: Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget tog status til efterretning. Det anbefales, at der holdes brugermøde for foreninger og lejere i “Det gamle Rådhus” med udgangspunkt i, at der skal være så fleksibel anvendelse af lokalerne som muligt.
Beslutning
Økonomiudvalget besluttede, at de ledige lokaler kan anvendes af de øvrige brugere i huset, dog således at der er mulighed for at frigøre lokalerne, hvis der opstår behov for at leje lokalerne ud igen.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.
Kilde: Hjørring Kommune.
Foto: Arkiv.
Gamle nyheder