Sådan en lejlighed skal man da ikke lade gå fra sig, og rigtigt mange andre havde åbenbart samme tanke, for der var ganske velbesøgt, da Aurions mølleri og bageri holdt ÅBENT HUS lørdag på årets sidste sommerdag…
På Aurions hjemmeside kan du læse bla:
“Aurion er et aktivt mølleri og bageri, der bl.a. formaler økologisk og biodynamisk korn og bager økologisk brød.
Aurion startede for over 45 år siden som en forbrugerdrevet butik med dagligvarer af høj kvalitet, og siden er udviklingen af de mange forskellige produkter, brød, mysli, grødblandinger m.m., kommet til. I 1984 tog vi eget mølleri med vindmølle i brug, og i dag arbejder knap 35 personer hos Aurion.
Vi forarbejder gamle kornarter som enkorn, emmer, spelt og kamut, og i alt har vi 25 kornsorter – det største sortiment i Danmark.
Vi producerer desuden brød, småkager, frugtpålæg, mysli, langtidsristet korn, grødblandinger samt chokolade. Vores glutenfri sortiment er også et af Danmarks største. Vi sælger også bagetilbehør og kværne til hjemmebageren samt afholder bagekurser og deltager i adskillige udviklingsprojekter.”
Se mere på Økologisk høstmarked hos Aurion
På dagen var der mulighed for at kigge ind i Kornets Hus, som fra næste år skal være Danmarks nye center for viden og inspiration om korn, ernæring og madkultur.. Se mere her: Kornets Hus
I det endnu ufærdige Kornets Hus vises der rundt…
Foto: Elling