Øjeblikket: Nordjyske Jernbaner i vinterpragt

Nordjyske Jernbaner A/S har hovedkontor på Skydebanevej 1B i Hjørring og beskæftiger i alt cirka 120 medarbejdere.

343

En smule frost og sne generer ikke Nordjyske Jernbaner, som fragter mange mennesker fra sted til sted i det nordjyske fra Skagen og Hirtshals i nord-nordvest til Skørping, hvor DSB kører videre.

Nordjyske Jernbaner A/S har hovedkontor på Skydebanevej 1B i Hjørring og beskæftiger i alt cirka 120 medarbejdere.

Nordjyske Jernbaner A/S blev stiftet den 1. januar 2001 og er en sammenlægning af Skagensbanen A/S og Hjørring Privatbaner A/S. Virksomheden er 89 procent ejet af Nordjyllands Trafikselskab (NT), som igen er ejet af Region Nordjylland og de nordjyske kommuner.

Siden fusionen mellem de to baner er der sket en gennemgribende modernisering og rationalisering af hele virksomheden. I alt er der inden for denne periode investeret mere end 600 millioner kroner i nye skinner, tekniske anlæg og togmateriel.

I 2005 blev otte Siemens Desiro togsæt indsat på strækningerne Skagen-Frederikshavn og Hirtshals-Hjørring.

Den 6. august 2017 overtog Region Nordjylland trafikkøberansvaret fra Staten, hvilket betød at Nordjyske Jernbaner overtog den regionale togdrift fra Skørping til Frederikshavn fra DSB.

Ved overtagelsen blev der indsat yderligere 13 nye Alstom LINT togsæt, der nu sammen med de otte Desiro togsæt betjener strækningerne Skagen – Skørping og Hirtshals – Hjørring.

Du kan køre en tur med Nordjyske Jernbaner på internettet.

Kilde: Nordjyske Jernbaner
Foto: FlaskePosten.nu

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Hanne
5 år siden

Vi bor næsten nabo til remiserne. Det er hyggeligt at følge med i arbejdet og alle de “orange” mænd, der arbejder på sporene!