Øjeblikket: Limtræ fra Flydedokken

Nordsøkatedralens nedtagning efterlader tonsvis af limtræ, hvis skæbne kunne være blevet smukke møbler eller skulpturer.

1104
Foto: Dorit Derksen.

Limtræ i almindelighed og i særdeleshed det fra Nordsøkatedralen har en lang historie her i Hirtshals. Udviklet og produceret, som det er på Limtræ Lilleheden.

Foto: Preben Andersen.

På kajen ved Jens Munks Vej har det desuden i de seneste dage og uger ligget i tonsvis efter nedtagningen af overdækningen på Nordsøkatedralen hos Hirtshals Yard A/S.

– Jeg kan ikke forstå, at der ikke er nogen i byen, som har haft interesse i at få fingre i buerne fra flydedokken, skriver da også en læser til FlaskePosten.

Foto: FlaskePosten.

– Det kunne være fedt, hvis nogen af dem var blevet anvendt i byen.
Der kunne være lavet fede ting som borde, bar, reception på virksomheder eller noget helt andet, tilføjer vores læser.

Deri har hun såmænd helt ret, men i skrivende stund ved vi på redaktionen faktisk heller ikke, hvad der sker med det solide og massive limtræ.

Man kan dog i sagens natur ikke bare hente træet, men man kan da henvende sig hos Hirtshals Yard A/S eller Henry Petersen & Sønner A/S.

Formentlig kræver det også en tur omkring myndighederne, da der kan være tale om miljøskadeligt affald, men det er en helt anden historie.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments