Jens Ahlbeck fra Tversted

Pensioneret lærer og tidligere byrådsmedlem Kjeld Larsen leverer et kort portræt af Jens Ahlbeck fra Tversted, som har resulteret i flere kommentarer på Facebook.

456

Jens Ahlbeck (Jøns Aakeson Ahlbeck) blev født den 7. november 1849 og døde 29. april 1936 i Tversted, fortæller Kjeld Larsen.

Jens Ahlbeck kom oprindeligt fra Høgserød Sogn i Sverige og arbejdede sig fra Sjælland op gennem Danmark for så at ende i V. Tversted. Han havde dog forinden boet i Sørig Mose. I Tversted var han blandt andet ansat ved Tversted Teglværk.

Mange beboere i Tversted er efterkommere efter Jens Ahlbeck, der var gift to gange og havde mange børn, slutter Kjeld Larsen.

– Ja, det er min oldefar. Han snakkede om mine børn, dine børn og vores børn. De to gange, han var gift, var med to søstre, og nummer to var enke og havde 5-6 børn, inden hun giftede sig med Jens Ahlbeck, lyder en kommentar til ovenstående fra Lilli Meta Sørensen.

– Det er også min oldefar, og hvor har vi dog fået fortalt meget om dine, mine og vores børn, og hvem der var de mest “ægte Ahlbeck’er”, tilføjer Karin Jakobsen.

Kilde: Tversted.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments