Nyt uddannelsestilbud på EUC Nord

EUC Nord starter Grundforløb Plus op i foråret 2020.Grundforløb Plus (gf+) er et nyt tiltag på erhvervsuddannelsesområdet henvendt til unge og voksne, som gerne vil i gang med en erhvervsuddannelse, men som er usikre på, hvilken uddannelse, de skal vælge.

152

Uddannelsesforløbet skal styrke elevernes valgkompetencer samt deres faglige og personlige kompetencer.

I løbet af 10 uger introduceres man til forskellige erhvervsuddannelser indenfor den fagretning man har valgt og man undervises, så man er klædt på til at starte og gennemføre en erhvervsuddannelse. Hos EUC Nord starter man op på Gf+  d. 14. april, og vicedirektør Jeanette Ørtoft fra EUC Nord, siger om tilbuddet:

– I Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommune har vi unge og voksne, som ønsker at gennemføre en ungdomsuddannelse men af forskellige årsager, har svært ved at komme i gang. Dem vil vi gerne hjælpe gennem dette forløb. På Gf+ får de kendskab til de forskellige  erhvervsuddannelser og bliver klar til både at starte og gennemføre en uddannelse. Derfor er det ikke tilfældigt, at vi starter i april – efter 10 uger og lidt sommerferie, er man klar til at starte på den valgte erhvervsuddannelsen i august.

3 fagretninger

På EUC Nord bliver det muligt at vælge følgende 3 fagretninger på Gf+: Energi og Byggeri samt Gastronomi og Service, som bliver udbudt i Hjørring, og Teknik Metal og Motor som udbydes i Frederikshavn.  Uddannelsen er et praksisorienteret forløb, hvor man via forskellige projekter og temaer får kendskab til de konkrete uddannelser, som den enkelte elev finder interessant. EUC Nord hjælper med at søge ind på en erhvervsuddannelse og efterfølgende at få kontakt med mulige praktikvirksomheder og tegne en praktikaftale.

Uddannelsen er SU berettiget og eleverne har derfor samme vilkår, som alle øvrige elever på Erhvervsuddannelserne.  Elever som er over 25 år skal have lavet en realkompetencevurdering, som danner baggrund for deres optagelse. Der gælder visse regler for optagelse på forløbet, og mere information herom kan findes på skolens hjemmeside.

Jeanette Ørtoft fortæller endvidere, at EUC Nord også starter hold i efteråret – nærmere bestemt d. 26. oktober.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments