Nyt tværpolitisk projekt vil engagere unge lokalt

Som et nyt spændende initiativ er der i Hjørring Kommune startet et demokratiprojekt med navnet Ungdomspolitisk Projekt Hjørring.

171

Bag det helt nye Ungdomspolitisk Projekt, hvis kerne er det tværpolitiske samarbejde, står en række partier, ungdomspolitiske aktive og andre lokale aktører.

Formålet er, at komme i snak med de unge og derigennem motivere dem til, at blive mere politiske bevidste og aktive. Som lokalsamfund er der brug for at endnu flere unge, med hvad de har på hjertet og uanset hvilket parti de sætter deres kryds ved, engagere sig i den demokratiske samtale og det politiske liv. Politik der også påvirker deres fremtidsmuligheder. Og set i lyset af, at kun omkring 4 procent af befolkningen er medlem af et politisk parti, vil deres engagement berige og styrke fællesskabet.

Ungdomspolitisk Projekt Hjørring holder bl. a. paneldebatter på uddannelsesinstitutionerne, som udelukkende handler om emner der er vigtige for eleverne. Her kan de komme i snak med unge politiske aktive og politikere, bidrage med spørgsmål og deres holdninger. Det sker i samarbejde med skolerne og håbet er, at flere vil tage mod tilbuddet om et besøg.

Tirsdag blev der afholdt stor valgdebat på handelsgymnasiet med veloplagte folketingskandidater fra næsten alle partier, fra den yderste højrefløj til den yderste venstrefløj, der svarede på spørgsmål fra de mange spørgelystne elever. Og der blev bl. a. stillet skarpt på forringelser af velfærden og SU’en, nedlæggelsen af det regionale demokrati, pension, klimaet og bedre offentlig transport.

Panelet så således ud:
Henrik Jørgensen, Venstre
Per Møller, Det Konservative Folkeparti
Erik Høgh-Sørensen og Peter Sørensen, Dansk Folkeparti
Frode Larsen, Nye Borgerlige
Marianne Jelved, Det Radikale Venstre
Rasmus Prehn, Socialdemokratiet
Karl H. Bornhøft, Socialistisk Folkeparti
Louise Hvelplund, Enhedslisten
Anne-Louise Lopez Bøttger-Rasmussen, Alternativet
Britta Eckhardt, KristenDemokraterne

Er du interesseret i projektet, så skriv en besked i facebook-gruppen: Ungdomspolitisk Projekt Hjørring

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments