Nyt produkt hos Høj Data

Produktsortimentet er udvidet med print i det helt store format hos Høj Data.

395
Høj Data i Hirtshals er en butik, der spænder over mange områder indenfor EDB og tilhørende varegrupper. Den store butik i Nørregade rummer i forvejen alt fra blækpatroner til store gamercomputere.
– Men nu udvider vi sortimentet igen. Rigtig mange mennesker har nemlig masser af fotoalbums liggende derhjemme med tusindvis af billeder, som kun alt for sjældent bliver set, fordi vi er så vant til at se billeder på telefonen, computeren eller fjernsynet, siger Tommy Høj.
– Det gør vi noget ved, idet vi tilbyder at indskanne de gamle billeder og det til en pris helt ned til 1,50 Kr. pr. billede. Det gør, at for eksempel de voksne børn nu kan få en kopi af alle billederne fra deres barndom og ungdom, tilføjer Tommy Høj.
Når Høj Data har indskannet billederne får man dem med på en USB disk, en extern harddisk eller f.eks. uploadet til sin dropbox. Høj Data stopper dog ikke ved at kunne levere de indskannede billeder, men tilbyder også at lave print af billederne.
– Vi laver bare ikke små 10 * 15 cm print, men udelukkende storformat print. Det vil sige over A4 størrelse og op til 100 * 300 Cm. Så kan man få sit bedste motiv op at hænge over sofaen, slutter Tommy Høj.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments