
Dennis Østergaard, Peter Søby og Morten Weinkouff har underskrevet en aftale og overtager den 1. november driften af Buddy Holly & Barbara’s på Søndergade 7 i Hjørring.
– Vi glæder os rigtig meget til det fremtidige samarbejde og til at sætte vores præg på huset, så vi i Hjørrings natteliv fremover vil have en masse at tilbyde for folk i alle aldre. Uanset om man er til det ene eller andet, forsikrer Dennis Østergaard.
– Vores største ønske er, at alle gæster i Hjørring får en super oplevelse, når de går i byen, og det vil vi gøre alt for, tilføjer en tilfreds og optimistisk Dennis Østergaard.
I forlængelse heraf har Barbara’s sidste åbningsdag fredag den 2. november, hvorefter der er lukket frem til fredag den 16. november. Her åbnes dørene op til Road House Hjørring.
Det bliver Hjørrings nye bar og natklub for det voksne publikum. Aldersgrænsen bliver 21+ på alle åbningsdage. Med lækre cocktails, stort udvalg af gin og skummende fadøl vil der være noget for enhver smag.
Buddy Holly vil til gengæld gennemgå en større ombygning i begyndelsen af 2019. Meget mere om det på Facebook, hvor åbningsprogrammet inden længe bliver offentliggjort.