FlaskePosten fik igår en rundvisning på Hotel Strandlyst. En rundvisning, ikke kun på hotellet, men også en rundvisning af en ide og en drøm.
Lasse Holst, som er udlært på Hotel Hvidehus og halvparts ejer af Restaurant Sans i Aalborg, har købt hotellet med de mange muligheder for øje.
– Vi vil prøve at bringe hotellet lidt “up to date”, suppleret med lidt nyere madlavning samt selskabsmiddage, bar, musik og mad ud af huset, fortæller Lasse
FlaskePosten blev også inviteret ud i køkkenet, hvor køkkenchefen Mikkel tog stegepanderne under kærlig behandling. Der blev blandt andet budt på stjerneskud, muslinger i hvidvin og en fantastisk bøf.
Smagsprøverne fra dette luksusmåltid faldt smukt i tråd med naturen på terrassen, hvor FlaskePostens udsendte måtte indrømme, at det ikke var sidste gang, at Hotel Strandlyst skulle besøges.