Nye tider: Løkken uden festglade unge mennesker

- Lige pludselig da man begyndte at hive drukfester ud på gaden, så blev det for meget, og der sagde byens befolkning stop, siger Birte Andersen.

257

I Hjørring bad man fra politisk side i forsommeren de unge holde sidste skoledag i Fårup Sommerland og ikke i Hjørring som tidligere, og det er måske ikke lige måden at holde på de unge mennesker.

TV2 Nord har netop nu historien om, hvordan de unge har forladt Løkken, som tidligere i meget høj grad bar præg af unge menneskers fest om sommeren, og nu beklages de unges fravær af en del, mens andre glædes over det.

TV2 Nord skriver:
Løkken har stoppet for tilstrømningen af unge festglade mennesker og tiltrækker nu i høj grad familier og ældre turister.

Bo Kristensen har drevet diskoteket Pakhuset i 37 år, men nu er det slut.

Forrige sæson valgte han at lukke Løkkens sidste diskotek, for der kommer ikke længere nok unge mennesker til byen til, at værtshuset kan holdes kørende.

– Jeg synes, det er ærgerligt, at de unge er forsvundet. Det er en helt anden by, vi kigger ind i, siger Bo Kristensen.

Nu bygger Bo Kristensen i stedet New Yorker-lejligheder i de gamle festlokaler.

– Nu er det slut med at fiske i havet blandt de unge mennesker. Der er ikke nogen. Til sidste håbede på, at det vendte, men det gjorde det ikke, siger Bo Kristensen.

Siden 70’erne og frem til midten af 00’erne var Løkken ellers et mekka for feststemte unge mennesker med hang til natteliv. Byen var kendt som en festby og tiltrak unge mennesker fra både ind- og udland.

Men larmen fra nattelivet og de fulde unge mennesker blev for meget for byens beboere, der klagede til politikerne, forklarer Birte Andersen, tidligere borgmester i Løkken-Vrå Kommune og byrådsmedlem i Hjørring Kommune.

– Lige pludselig da man begyndte at hive drukfester ud på gaden, så blev det for meget, og der sagde byens befolkning stop, siger Birte Andersen.

Ifølge Birte Andersen svinede de unge, ligesom de ødelagde byinventaret og stjal havemøbler.

Få hele historien om Løkken uden unge på TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments