
Hjørring Kommune vil gerne høre dine bemærkninger til forslaget med nye muligheder for detailhandel.
Høringsperioden er fra den 26. september til den 21. november 2017.
Borgermøde
I forbindelse med den offentlige høring, vil der blive afholdt et borgermøde. Tid og sted vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og i aviserne.
Hovedelementerne i kommuneplantillægget:
- Udvidelse af aflastningsområdet langs Frederikshavnsvej i Hjørring. Udvidelsen skal sikre, at der er mulighed for at etablere store udvalgsvarebutikker, som ikke passer ind i bymidten.
- Mulighed for større dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidterne i Hjørring og områdebyerne. Muligheden skal understøtte bymidterne som levende handelscentre.
- Udvidelse af bymidten i Vrå. Udvidelsen skal understøtte centerstrukturen i byen, og sætte skub i omdannelsen af det tidligere slagteri.
Læs mere og find høringsvejledning på kommunens hjemmeside www.hjoerring.dk > offentliggørelser > høring.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.